Om os

Elegant dametøj, klassisk herretøj eller sko

Hos Centrum Pandrup finder du tøj, sko og tilbehør til modebevidste kunder.

Vi er altid up-to-date i dame- og herretøj til enhver lejlighed.

Er du til det "klassiske" eller "smarte" - Centrum har det!

Kig ind og få råd og vejledning af butikkens dygtige, smilende og ærlige personale.

Vi er altid klar til at hjælpe dig.

God stil klæ´r enhver.

 

Egnens største modetøjsforretning

I 1962 kom Hans Jensens storebror Jens Ulrik i lære hos ”Centrum”. Det udviklede sig til at han overtog forretningen i 1983 sammen med Hans.

Forretningen tog nu gevaldig fart og pladsen blev for trang, hvorfor naboejendommen blev købt, året var 1985. Sortimentet blev nu væsentlig udvidet med dametøj og senere kom der også en skoafdeling til forretningen.

Efterspørgslen og kundekredsen voksede støt og der blev i 1988 udvidet med 200 kvm., hvor desværre en del af den meget smukke have måtte inddrages til butiksareal.

I foråret 1991 forsvandt den sidste del af haven til fordel for yderligere 200 kvm butiksområde og der blev lavet en tilbygning med ny indgang mod øst fra parkeringspladsen. Der er i alt lagt 650 kvm til forretningen siden 1983, så den idag fremstår som egnens største modetøjsforretning med alt til både herrer og damer, mere overskuelig og kundevenlig er forretningen også blevet med tiden.

I 1997, efter 35 år i ”Centrum” måtte Jens Ulrik p.g.a. svigtende helbred, sælge sin andel til Jens Jørgen.

Den store og flotte forretning rummer et bredt sortiment af herretøj, dametøj og fodtøj. Virksomhederne er arbejdsplads for syv ansatte ud over indehaveren.

Ud over Centrum Tøj & Sko drives også butikken Outlet i Saltum.

 

Centrum er en del Tøj|eksperten-kæden.

 

Outlet butikken i Saltum

Kig ind i vores Outlet butik i Saltum. Vi har:

  • Kæmpe udsalg
  • Alle størrelser
  • Lave priser
  • Åbent alle ugens 7 dage - fra påske til 1. december

 

Copyright © Centrum Pandrup | Cookiepolitik